I september måned har Jette Ditlev været i arbejdstøjet for Enterprise Ireland, der er en institution under den irske regering. Jette har som international ekspert deltaget i at evaluere en række ansøgninger i programmet “Disruptive Technology Innovation Funding”. Programmet skal finde de bedste projekter, som kan bringe vækst og udvikling til Irland – og der har været stor søgning: omkring 300 har vist interesse ved at indsende deres Expression of Interest-ansøgning og det felt blev skåret ned til ca. 45, som nu bliver inviteret til at indsende en konkret ansøgning.